Om mig:


Mit navn er Mads Wedel-Ibsen. 
Jeg er født den 22. september 1972 i Sønderborg. 



Efter studentereksamen på Sønderborg Gymnasium blev jeg sergent, sygepleje- og udvidet førstehjælpsinstruktør i Forsvarets Lægekorps. Herefter læste jeg i 3½ år til læge på medicinstudiet ved Odense Universitet. Så blev jeg opmærksom på muligheden for at uddanne mig til Heilpraktiker og skiftede så studie. 

Heilpraktikeruddannelsen er en uddannelse med lægeeksamination ved en tysk embedslæge, der indeholder stort set alle de alternative behandlingsformer som jeg ønsker at arbejde med. 

Men der er stadig områder som jeg udforsker idet jeg ikke pr. automatik udelukker andre behandlingsformer. Alle kan supplere hinanden - både alternative indbyrdes, men også de såkaldt "etablerede" på sygehusene og i lægekonsultationerne har deres berettigelse i mit verdensbillede.
Jeg kunne måske af og til ønske lidt mindre berøringsangst og korslagte arme i de skattefinansieredes lejr. 

Jeg blev færdiguddannet Heilpraktiker i oktober 1999 hvor jeg netop var flyttet tilbage til Sønderborg for at bosætte mig med min familie.
Klinikken ligger på en nedlagt skole udenfor Rødekro - Hønkys Skole, hvor vi har oprettet et Center for Personlig udvikling.

\r\n

Her er der mulighed for at aftale tid til konsultation enten via henvendelse via punktet kontakt her på siden eller ved at ringe til klinikken på 424 66 112.
Er jeg igang i klinikken eller optaget med andre gøremål kan du lægge besked på telefonsvareren og jeg vil kontakte dig hurtigst muligt.

\r\n